Båltale Sct. Hans 2003

 

Sct. Hans er den tid hvor alting synes skønnest. Hvor alt er grønt, sprængfyldt af liv, alt er i færd med at vokse sig stort og smukt, og bærer løfter om søde frugter, og gode afgrøder. En tid der fylder os alle  med forventning.

Samtidig har vi lyset. Solen der går ned så sent, og står så tidligt op at det næsten virker som om det aldrig bliver mørkt. Lyset der lokker os til at blive ude og gå i haven, tage på fisketur, sove ude, og hvis man er ung nok, får en til at gå tur med en pige hele natten.

Varmen spiller også en afgørende rolle. Varmen der får os til at klæde os mere eller mindre af.  Varmen der får os til at tage til vandet og kaste de sidste klædningsstykker og således være til glæde og inspiration for hinanden (forhåbentlig da).

 

Sct. Hans er sommer. Indbegrebet af sommer. Den tid på året vi drømmer os hen til når årstiden er en anden. I sommeren ligger nemlig mulighederne. Mulighederne for at realisere udeliv, afslapning, hygge med børnene, samværet med venner. Den tid hvor vi drømmer om at nå alt det vi ikke når til dagligt. Den tid hvor vi prøver at indhente alt det liv vi har forsømt i løbet af året, fordi vi har haft for travlt. For travlt til at læse en bog, høre en cd. gribe telefonen og tale med en gammel ven, for travlt til at spille ludo med ungerne eller sidde og samtale med konen. Og skulle der være nogen der til det sidste tænker ”ja det kan da være det samme” så vil jeg påstå at det er fordi de har glemt hvordan man gør. Jeg kan anbefale at prøve at slukke fjernsynet og så se hvad der sker. Det er nok lidt pinligt de første par dage men så skal det nok komme.

 

Der var engang en der sagde at af alle synder er undladelsessynden den værste. Det kan da godt være at der findes værre synder, jeg tror der er nævnt nogle i biblen der er værre, men undladelsessynder er i hvertfald dem der er begås flest af.

Og for det mest skyldes de at vi har for travlt. Som regel er det arbejde der er årsagen til at vi har så travlt. For vi skal jo tjene penge til at betale huset, bilen, der nye sofamøblement,de nye gardiner, osv.

For ikke at nævne de udgifter der kommer som følger af et besøg i det lokale byggemarked, når vi falder over et fantastisk el- eller benzindrevet redskab, som vi ikke viste fandtes, men som er helt uundværligt for at kunne fixe carporten eller hvad det nu kan være.

Eller tag vore hobbys. Hobbys der starter som en drøm om noget dejligt, men ender med at blive en parentes i vores bevisthed fordi vi ikke har tid til at leve drømmen, og de hyppigste påmindelser om drømmen er et månedligt afdrag der skal betales.

 

Vi  lever i et rigt samfund.Vi kan få hvad vi gerne vil have, og vi kan få det til overflod. Men når vores rigdom bliver til overflod, kan det være svært at holde fokus. Holde fokus på hvad der er vigtigt. Sådan rigtig vigtigt. Ikke selvangivelses-bankpapirs-møde vigtigt. Men menneskeligt vigtigt. Og det kan være svært at se når man kikker hen over bunken af; afdrag, bankopgørelser, stavblendere, mærkevaretøj, kanttrimmere, rundsave og andre købeartikler.

For at finde ud af hvad der er vigtigt skal vi finde os et fikspunkt.

 

Vi skal have et fikspunkt der lyser op og minder os om det vi gerne vil. Det vi drømmer om. Og hvad kunne være bedre til det end drømmen om sommer. Sommer, med alt hvad det indebærer af liv, glæde, tid til familie, tid til bøger, tid til venner.

 

Lad Sct. Hansbålets lys være det lys vi bærer med os, og lad det være det fikspunkt der minder os om hvad der er vigtigt. Sådan at drømmen om Sct. Hans og sommer ikke forbliver en drøm, men bliver til virkelighed, ikke bare i sommerferien men hele året.

Husk Sct. Hans. Lev Sct Hans.

 

Olderformand Steffen Schmidt